God sommer

Kære frivillige
Sommertid, ferietid og sol i lange baner – har vi haft indtil nu. Masser af kjoler, shorts, sandaler osv bliver langet over disken.
Vi har masser af regntøj, spændende om der bliver brug for det denne sommer.
Salget går forrygende, der er gang i vores lille butik.
Vi havde en meget fin dag med uddeling af rigtig mange penge, og der var rigtig mange glade modtagere.
Alt det frivillige arbejde i butikken, må man sige, glæder rigtig mange børn i Halsnæs.
Rigtig god sommer til jer alle fra os i bestyrelsen.🌞🌞🌞😎